Graviditeten

Her skriver Eyð-Britt om hvordan hun oplever sin Graviditet:

Der er Citynight i byen, og vi har planer om at shoppe og høre god musik;o)

Jeg har stadig mange plukveer, og de begynder at tage til. Vi spiser lidt mad hjemme hos os, og så tager vi en tur i byen. Der er to ”konserter”, vi gerne vil høre: Jeg og Anja vil gerne høre Jacob Sveistrup, som sang; ”Jeg tænder på dig”, og Eir SKAL høre Simon Mathew;o)))

Det er temmelig koldt, og der er ikke rigtig nogle steder, man kan sætte sig ned, så jeg bliver hurtigt træt, men finder en bænk;o) Da Simon har sunget, fryser jeg så meget og har rigtig mange plukveer, at jeg gerne vil hjem. Eir er helt vild, hun syntes, at Simon var fantastisk og fik et kort af ham, selve Simon med hans autograf, så Hun var også klar til at tage hjem;o)

Vi aftalte at vente lidt, så vi lige kunne høre Jacob synge en sang eller to;o)

Øj, hvor var det koldt! Jeg var næsten stivfrossen, mine store elefantfødder var så kolde, at jeg næsten ikke kunne gå. Det var ikke så godt at tage til aftenkonsert i klipklappere;o)

Vi kom hjem, klokken var mange, så vi gik hurtigt i seng.

Men jeg kunne ikke rigtigt falde i søvn…

Veerne blev flere og flere og bed mere og mere.

Var det mon nu?

Alle sov.

Jeg ville ikke vække Daniel, hvis det nu bare var en fuser igen, så jeg lå helt stille i mørket og tog tid på veerne;o)

De begyndte at danne et mønster, de var nogenlunde regelmæssige, så det måtte være nu;o)

Jeg vækkede Daniel, og ja, det måtte være nu!

Vi ringede til Herlev, men fik at vide, at det lød som om det var lidt for tidligt, så jeg skulle bare tage to panodil og lægge mig til at sove!

Ja, go´dav;o)

Der blev kortere og kortere mellem veerne, og vi havde en lang køretur på en hel time, så vi besluttede at ringe og sige, at vi altså var på vej!

Fødselen var i gang!

Nu var det snart slut med at være gravid, og vi ville snart få lov til at hilse på vores lille pige;o))

Hvor var det spændende!!!;o))

Juni 2008

Puha, hvor skal jeg dog starte;o)

Synes der er sket så meget, siden jeg sidst skrev, så jeg må bare begynde fra en ende af…

      1. Jeg har fået lave min anden sukkerbelastning, og den var vist også god nok. Men føj, hvor var det ulækkert denne gang!! Det var så elendigt - vi kom ind, satte os ned og fik et glas, som de lige havde hældt op. Så vi måtte selv sidde og røre og røre og forsøge at få sukkeret opløst. Der var ikke noget citron at putte i, det skulle drikkes hurtigt, det knasede mellem tænderne og var så tykt, at man måtte bruge den sølle lille tår vand, man ellers får til at skylle munden med til at få den sidste skefuld halvopløst sukker ned med. Jeg var så tæt på at kaste op, det var hæsligt!!!!

      2. Vi har købt bil;o))) En sølvgrå VW passat,  2.0 stationcar fra 94. Så det er en gammel én, men en god velholdt bil, der kører som en drøm – det er i hvert fald det Daniel siger;o))) Han er super glad for den, og siger det, hver gang vi er ude at køre;o))

      3. Daniel har fået arbejde hos Data-Gruppen i Næstved, som IT-Konsulent. Det er et lille IT-firma, som er ved at blive sammenlagt med et andet større firma i Tåstrup, som hedder Neuco. Så det ender med at blive stort og kommer til at hedde Neuco-Data, hvor de yder erhvervs-support og arbejder med IP-Telefoni. Han er super glad for det, så det er mægtigt!

      4. Vi er flyttet til Kostræde;o) Alt er langt fra sat i stand endnu, men vi har fået gjort lidt. Det har været lidt hårdt for mig, men især for Daniel, som bare har knoklet for at få det hele til at hænge sammen. Jeg kan jo ikke lave så meget, men jeg har da fået gjort en del;o) Det har været lidt frustrerende, fordi jeg har været nødt til at tage en masse pauser og været nødt til lige at lægge mig en del gange;o)

Da vi flyttede fra kollegiet, fik vi rigtig god hjælp af Kasper. Daniels Far og Lene hjalp også til, de kom med hestetrailer og en kæmpe ladvogn til at transportere alle vores pakkenelliker i;o) Lone Daniels mor har også hjulpet rigtig meget. Hun er utrolig;o) Først hjalp hun med at pakke ting ned i flyttekasserne, og så var hun også med til at gøre hele lejligheden ren. Ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden hende!

Ellers er jeg blevet rigtig godt gravid nu;o) Maven er stor, vejer meget og er hele tiden i vejen;o)) Synes, at det er ved at være lidt tungt nu, men det går fint. Jeg skal bare lære at sætte tempoet endnu mere ned, hvilket også er fint, nu hvor tingene er ved at falde på plads. Må dog indrømme, at jeg har været lidt bange for at komme til at føde for tidligt med alt det her rod med at gøre rent, pakke ned, male, flytte osv.

Jeg har valgt at beholde Herlev Hospital som fødested, selv om det er langt væk. Har talt med lægen og jordmoderen om det, og de siger, at det ikke burde være noget problem at nå derind, eftersom jeg er førstegangsfødende, og hvis vi nu ikke kan nå til Herlev, så kører vi til Næstved. Vi må vist hellere se at få aftalt en tid begge steder, hvor vi kan besøge de forskellige fødeafdelinger. Det er meget godt at vide, hvor vi skal hen, når tiden er der;o)

I morgen skal jeg til en ekstra jordmoder-konsultation for at se, om Lille-pigen har vendt sig. Hun har ligget i fodstilling de sidste mange gange, jeg er blevet undersøgt, så det bliver spændende at se, hvad det hele ender med. Så vidt jeg kan forstå, kan det ende med et kejsersnit, hvor Lille-pigen vil komme til verdenen allerede i midten af juli i stedet for….hmm….spændende;o)

Maj 2008

April 2008

Det er snart ved at være tid til min anden gruppekonsultation hos jordmoderen, og det bliver spændende at se om det bliver til noget, nu hvor de strejker. Min første konsultation var for en måned siden i slutningen af marts, og det gik rigtig fint;o) Jeg var lidt spændt på at se, hvem og hvordan de andre piger var, og hvordan det kom til at forløbe. Vi blev en stor gruppe på 7 piger, hvor 3 af os var førstegangsfødende og de andre henholdsvis var anden eller tredjegangsfødende. Den ene af dem er sjovt nok Majbrit Vingsø Andersen fra TV3;o) Og da hun trådte ind ad døren tænkte jeg; ”Piss og Lort!!! Skal hun nu lave noget research for et tv-program, hvor vi måske er forsøgsgruppe??”. Men nej, hun var bare gravid lige som os andre;o))

Den 14. april var jeg på Herlev til den frygtelige glukosebelastningstest. Forestil dig at møde op kl.7.45, fastende og skulle drikke et glas tykt sukkervand?? Heldigvis kunne man komme lidt citronsaft i, hvilket fik det til at smage lidt af saftevand;o) Og så skulle man ellers bare sidde stille og vente i 2 timer. Man måtte nu gerne gå en lille tur ude på gangen, hvis man havde behov for det;o))

Men, men, men, det var nu slet ikke så slemt alligevel!! Jeg havde en god bog med, og det var først efter en times tid, at jeg fik det lidt dårligt, som skyldtes sult;o))) Den sidste time gik rimelig hurtigt også, og så var der bare blodprøven tilbage, som skulle tages. Jeg blev selvfølgelig stukket uheldigt igen, således at min arm stadig var blå en uge efter!!! Men alt så ud til at være fint. De ville kontakte én, hvis der var noget, og jeg har intet hørt, så det er dejligt;o)

Jeg er efterhånden også blevet lidt mere rund i det, med en stor mave også;o)) Det er så hyggeligt, men også lidt hårdt nogen gange. Jeg er begyndt at få lidt bækkenproblemer og væske i benene, så jeg er nødt til at have støttestrømper på, når jeg er på arbejde;o) Det lyder SÅ forfærdeligt, men de er ikke så grimme som jeg frygtede;o)) De ligner bare almindelige sorte knæstrømper. Ledelsen på arbejdet har været så søde, at tilbyde mig en ugentlig fridag, for at skåne mig lidt, og det sagde jeg selvfølgelig ja-tak til. Det betyder så, at jeg fra nu af har fri hver onsdag, hvor jeg kan blive hjemme og slappe af;o))

Der er heller ikke så lang tid igen nu. Der er faktisk kun 3 mdr. til min termin og kun 1 måned til jeg skal på barsel;o)) Det er lidt vildt, tiden er bare gået SÅ stærkt! Der er mange ting som skal falde på plads og mange ting, som vi skal have købt og gjort klart til den lille inden han/hun kommer;o))

Det har været en jungle at finde ud af, hvilke ting man gerne vil have, og vi har endelig fundet ud af, hvilken barnevogn vi skal købe;o) Mange andre ting er også faldet på plads, men hold op, hvor er der meget;o))

Men det hele skal nok gå, vi tager det stille og roligt;o)) Min største frustration er nogen gange, at jeg ikke længere kan være i mit tøj, og så er det det tidligere købte ventetøj, jeg snakker om;o)) Jeg har været ude at købe et par bukser til, som jeg håber vil passe resten af tiden, men på den anden side, så kommer sommeren jo snart, og så kan jeg jo bare bruge mine kjoler og tunikaer;o))

Så alt i alt, kan jeg vel ikke rigtig klage over så meget. Vi har det fint, den Lille Ninja sparker løs, vægten øges som den skal, maven vokser som den skal og en lille tøjkrise i ny og næ, er vel ikke anderledes end alle andre qvinder en gang imellem har;o))

Marts 2008

Nu er der ikke så lang tid igen, til vi skal til jordmoder og scanning, og det bliver spændende;o) Der vil være mulighed for at spørge jordmoderen om alt det man nu går og undrer sig over, men problemet er, at vi ikke rigtig ved, hvad vi skal spørge om;o) Jeg har flere gange sagt til Daniel, at vi hellere må begynde at skrive ned, men det er lidt svært, når man ikke kan komme på noget. Jeg tror nu bare, at vi må tage det som det kommer og først se hvad det er for noget, så skal spørgsmålene nok komme;o)

Men én ting jeg er spændt på at høre er, hvad jordmoderen siger til, at jeg har sukker i vandet. Det er nemlig noget, som ligger til min familie, men som indtil videre har været helt uskadeligt. Alle, selv min læge siger, at det nok skal få jordmoderen op at ringe, for det er noget som bliver taget meget alvorligt, for det kan udvikle sig til sukkersyge under graviditeten. Jeg vil prøve at passe lidt på med ikke at spise for mange søde sager dagen inden jeg skal til undersøgelse, for at undgå at sukkerindholdet vil være alt for højt;o) Så er jeg også spændt på at høre, hvad hun siger til maven og barnets størrelse?

Det er den 4. marts og vi har lige været til jordmoderundersøgelsen. Alt gik fint og hun var rigtig sød. Hun grinte lidt af os, for hun syntes at det var dejligt, at vi var så afslappede i forhold til andre førstegangs forældre, som havde ringbind med fyldt med spørgsmål;o)

Hun havde en rigtig fed humor og syntes, at det var lidt unfair, da Daniel spurgte, om hun ikke udfra barnets hjerterytme, kunne gætte om det blev en dreng eller pige;o) Daniels mor er nemlig 90% sikker på, at det bliver en pige;o) Hun siger, hun kan mærke det på min puls. Hun har prøvet det på andre, og indtil videre har hun endnu ikke taget fejl.

Den 12. marts var vi til ultralydsscanning på Herlev. Det var der vi havde håbet på, at de kunne fortælle os, om det er en dreng eller pige, vi venter os. Men den lille grønært lå og sprællede og boksede så meget, at det var lidt svært for den søde jordmoder at se. Hun prøvede virkelig længe og sagde mange gange, at hun mente, det var en pige, men hun turde ikke at sige det med sikkerhed;o) Der er mange årsager til, at vi gerne vil vide det, men det har intet at gøre med at vi mere ønsker os det ene frem for det andet. Så det var lidt irriterende, at hun sagde det var en pige uden at være sikker, for nu begynder vi næsten at tro på, at det er en pige;o) Det havde været meget bedre, hvis hun bare havde sagt, at hun ikke ville sige noget, fordi hun ikke var sikker!! Vi overvejer at købe en skanning mere, når jeg er i uge 30 for at få det at vide med sikkerhed og for at finde ud af, hvor stort barnet måske bliver.

En anden ting som vi havde glædet os til, var at få nogle fine nye billeder til albummet. Vi fik en masse billeder denne gang, men de var desværre ikke så gode som de allerførste vi fik. Dette var jo en helt anden type scanning og denne jordmoder havde fokus på nogle helt andre ting end den første, og selv om hun syntes, at det var nogle rigtige fine billeder, så er det altså lidt svært for mig og Daniel at se, hvad er hvad;o))) Det er tydeligt at se barnets hoved og nogle gange armene, men for det meste så må man gætte sig til, om det nu èr en arm eller måske et ben, man ser;o)))

Efter scanningen skulle vi til en lægesamtale, som var planlagt i forvejen. Der skulle jeg til min store overraskelse aflevere en urinprøve, og jeg tænkte bare SHIT!!!! Da jeg var til jordmoder vidste jeg, at jeg skulle aflevere en prøve, for det stod der nemlig i papirerne;o). Jeg havde nemlig passet på ikke at spise søde sager dagen i forvejen, for det skulle være fra min morgenurin. Puha, urin er sådan et grimt ord at skrive om!!!;o)) Men den prøve var helt uden sukker, hvilket var meget godt.

Denne gang var det noget helt andet!!! Så snart sygeplejersken sagde ordet: ”urinprøve”, gik alle de grimme billeder fra aftenen i forvejen, hvor jeg havde et lille svaghedsøjeblik for tykke oversmurte chokoladesmåkager, og ikke at glemme mine dejlige lune morgenboller med smeltet smør og pålægschokolade gennem mit hoved…

Sukkerindholdet viste sig også at være på det næsthøjeste, hvilket gjorde, at øjnene var lige ved at poppe ud af sygeplejerskens hoved. Jeg prøvede meget pinligt og lidt flovt på trods af Daniels smørrede grin bag sygeplejersken at forklare, hvad jeg lige havde spist til morgenmad. Men jeg var BUSTED!!! ;o))

Jeg skal have lavet to glukosebelastninger, men det er nu også meget godt at få det tjekket!! Hvis bare det havde stået i papirerne, at jeg skulle aflevere en prøve den dag, havde det nu ikke behøvet at være så pinligt;o)))

Selv om vi ikke fik barnets køn at vide og selv om vi ikke fik nogle fine billeder og selv om jeg blev lidt til grin, blev vores højeste ønske gudskelov opfyldt. Mange folk har i lang tid spurgt om jeg kunne mærke liv? Jeg har været lidt i tvivl, for jeg aner jo ikke, hvordan det skal føles. Mange har prøvet at forklare, at det føles som små bobler, men jeg har under hele graviditeten mærket flere forskellige ting, og om det lige præcis har været barnet eller bobler, det vidste jeg ikke helt.

Det var så skønt at se, at det var en lille sprælsk livlig grønært, som moslede og boksede så meget at scanningen tog længere tid end planlagt var;o)) Det var SÅ dejligt, og jeg er ikke mere i tvivl, om jeg nu kan mærke liv eller ej. De bevægelser jeg i et stykke tid har kunnet mærke, har uden tvivl været den Lille og jeg mærker dem mere og mere;o)) Det er så fantasktiskt!!

Maven bliver også bare større og større og jeg har endda fået lidt runde kinder også;o)) Det er skønt at være gravid! ;o))

Februar 2008

Daniel og jeg er begyndt at snakke mere om navne til den lille, og vi har fundet nogle gode at vælge imellem. Vi ved ikke om det bliver en pige eller dreng endnu, men regner med at få det at vide til vores næste scanning, som er den 12. marts, så det bliver spændende;o))

Vi har ikke besluttet noget endnu, men der er masser af tid, og vi har faktisk været meget enige;o) Det største spørgsmål er mere, hvilket efternavn barnet skal have???? Vi er begge glade for vores efternavne, og ingen af os vil opgive det eller nøjes med at bruge det som mellemnavn, så det er lidt af et problem;o)) Indtil videre er vi blevet enige om at lave en bindestreg, således at begge navne bliver ét efternavn, men nu må vi se, hvad det ender med;o)

Jeg er begyndt at få underlige tanker igen om alt nu er som det skal være?! Folk spørger tit om jeg har taget på og hvor meget jeg nu har taget på, og det er begyndt at bekymre mig lidt. Jeg har nemlig ikke rigtig taget noget på endnu eller jeg har kun taget det på igen, som jeg tabte ved at kaste op hele tiden;o) Jeg er heller ikke så sulten, som jeg plejer at være eller som jeg konstant var da jeg kastede op, så nu tænker jeg meget på, om barnet får nok? Men hvor meget skal man egentlig spise?? Altså, jeg spiser, når jeg er sulten og frugt kort tid efter, jeg er vel tilpas og maven vokser. Måske skal jeg bare lade være med at tænke så meget over hvad andre siger, selv om jeg ved, de mener det godt;o) Og på den anden side er det vel også normalt med alle de her tanker og bekymringer, jeg skal jo til at være Mor for første gang!! ;o))))

Så er jeg endelig begyndt på arbejdet igen og det er skønt, men hårdt;o) Det var så dejligt at se dem alle sammen igen, især børnene som jeg ”tror” har savnet mig rigtig meget;o)) Jeg lagde hårdt ud med en vagt fra 6.45-14.30 og det gik rigtig godt, men hold op hvor var jeg træt om aftenen;o)) Jeg var faktisk træt hele ugen og weekenden var slet ikke lang nok! Vi er så heldige at have sovevagter med børnene, som sover inde til middag, så der er jeg heldig at få en lille lur engang imellem, hvis jeg har brug for det;o)))

Alle mine bekymringer om vægten og mavens størrelse fylder ikke så meget mere efter alle kollegerne har set mig. De siger alle, at det er en fin mave jeg har fået og nogle synes endda, at den er STOR;o))) Vægten er også steget lidt igen, så det er super!

Daniel og jeg griner lidt af mig, når jeg prøver at ”pynte” mig lidt med forskellige accessories, det er som regel, når jeg ”tror”, at jeg skal have et lille smart bælte på om hoften. De kan nemlig kun sidde højt på taljen nu;o)))

Januar 2008

Har stadig kvalme! Kaster stadig op!

Blev nødt til at melde mig syg første dag jeg skulle møde på arbejde igen;o) Fortalte det til ledelsen og det øvrige personale fredagen efter;o) Fik masser af knuser og krammer, de blev alle glade på vores vegne. Blev mobbet lidt efter forsvindingsnumrene for at kaste op, men det var kærlig ment. Jeg kan ta´det;o)

Den 14. jan. måtte jeg desværre fraværsmeldes fra arbejdet i 5 uger, grundet et tilfælde af lussingesyge i vuggestuen. Det var noget møg!! 5 uger er laang tid at være væk fra arbejdet og lang tid for dem at undvære én. Men det var der nu ikke så meget at gøre ved, for vi måtte jo tænke på vores barns bedste!

Onsdag d.16. jan. var jeg til lægeundersøgelse igen og hørte for første gang barnets hjertelyd;o) Det var fantastiskt!!!

Den 22. jan. var vi til nakkefoldsskanning på Herlev. Vi var spændte og lidt nervøse, vi har jo aldrig prøvet sådan noget lignende før;o) Daniel kom også med mig ind når de tog blodprøven;o) Jeg var blevet stukket rigtig dårligt nogle dage før til en anden prøve, så det var super dejligt, at have ham med;o))) Man er måske blevet lidt pivet?

Skanningen gik fint! Det var så vildt at se den lille ligge der og sparke og bøje hovedet bagover;o)) Det var fantastisk, det varmede rigtig, nu var det virkeligt!!! Der var virkelig en lille baby inde i maven;o) Og vi fik nogle super gode billeder med hjem som selvfølgelig skal rammes ind;o)

Alt så fint ud, det var en fin lille fotogen én. En lille linselus, sagde jordmoderen;o)) Terminen blev flyttet en uge frem, som nu hedder 27. juli;o)

Så alt går den rette vej, maven er begyndt at vokse og kvalmen er væk. YES!! Der er kun få dage, hvor jeg måske kaster op en enkelt gang, men det betyder ikke noget;o) Vi har også fortalt det til alle nu;o)

Det var så skægt, at fortælle det til Daniels farmor (Iris), som snart er 84 år;o)) Hun er bare så sød – vi skulle til noget familiefødselsdag, hvor vi ville fortælle det til alle, men vi skulle køre med farmor, og tænkte, at hun selvfølgelig først skulle høre det. Hun sad og spiste et stykke frugt, og delte ud som hun altid gør;o)) Daniel takkede nej tak, men jeg havde lidt kvalme, så en clementin ville være god;o) Daniel sagde så, at han havde en lille nyhed at fortælle hende, nåh sagde hun, ja ”Farmor du skal være oldemor;o)”. Hun fløj op af stolen og gav os et kæmpe kram!;o)) Det var så skægt og hyggeligt! Det er hendes første oldebarn, så hun blev superglad;o))

Puha jeg har fået morgenkvalme og kaster op stort set hver dag!! Hvorforkalder de det egentlig morgenkvalme?! Det varer sku hele dagen! Synes ikke at det er så sjovt, havde slet ikke regnet med, at jeg ville få det så dårligt og har svært ved at acceptere det også. Især fordi jeg normalt aldrig fejler noget, jeg plejer altid at være sund og rask;o)

Den næste julefrokost nærmer sig, og jeg skal igen til at lyve. Denne gang er det for mine færøske veninder;o) Vi skal holde det hjemme hos mig, og jeg har det bare så dårligt. Daniel er en skat, han er så sød og hjælper med alt! Jeg er flere gange tæt på at aflyse, men får det til sidst bedre. Pigerne ved, at jeg har været sløj og kastet op, men heldigvis har vi haft bakterier i vandet, som jeg kan hælde mig lidt op ad i min lille løgn;o( Jeg havde også på forhånd sagt, at jeg ikke ville drikke, fordi jeg ikke kunne klare tanken om at blive dårlig igen. Det var de alle meget forstående over for;o))

Var bestemt ikke glad for at lyve for dem og var sikker på at blive afsløret, for det første vi plejede at spørge om var, om nogen var blevet gravid;o) Jeg skyndte mig at fortælle, at min søster Heidi var gravid og skulle føde til juni, hvorefter snakken så gik videre;o)

Det blev en super hyggelig aften med masser af mad, hygge, pakkeleg og en lille tur videre i byen og ingen fattede mistanke om noget.

Jeg har været til vores første lægeundersøgelse, som bare var en sludder for en sladder. Har stadig voldsom kvalme og kaster stadig op, men det må jeg bare leve med, siger lægen;o) Har glædet mig til lægebesøget, for underlig nok har jeg været meget usikker på om jeg nu mon var gravid. Selv om jeg kaster op hver dag og har ligamentsmerter, og har taget 3 tests, som alle har været positive selvfølgelig;o)) Lægen sagde, at han selvfølgelig også kunne tage en prøve, men den ville vise det samme som mine derhjemme;o)) Han grinte faktisk lidt af mig, men det var nu rart at få snakket lidt;o) Vi fik også sat en termin, som sagde 4. august;o))

Det er en kamp at komme igennem dagene med kvalme, arbejde og indkøb af julegaver. Jeg skal til Færøerne at holde jul igen i år, men det bliver den sidste jul Daniel og jeg holder hver for sig, for nu bliver vi snart en lille familie;o)

Vi har stadig ikke fortalt det til nogen foruden mine kolleger på stuen, men vi har besluttet at familien skal have det at vide nu inden jul;o) Det bliver så dejligt endelig at kunne fortælle det til dem. Vi vil så gerne dele det med alle!! ;o)

Den første vi fortalte det til var Steffen (Daniels far), han blev lidt overrasket, men meget glad;o) Han syntes, det var lidt synd for mig, at jeg skulle have kvalme og kaste op:o)

Dagen efter var det Lones tur til at vide, at hun skulle være farmor. Hun blev meget overrasket, især fordi Daniel sagde det, mens hun kørte bil;o))) Han ville bare så gerne fortælle det og kunne ikke vente til vi var kommet hjem;o) Hun blev selvfølgelig også meget glad, og det gjorde Leif (Lones mand) også. Monika (Daniels søster) fik det selvfølgelig også at vide, og hun blev også rigtig glad for, at hun skulle være faster;o)

De næste, der fik den store nyhed at vide var min familie. Heidi min søster var den første;o) Hun havde det lidt på fornemmelsen, for hun var den eneste som vidste, at det godt kunne ske. Hun blev super glad, for nu skulle vi begge to have en baby til sommer;o)

Jeg var lidt spændt på at vide, hvad min mor ville sige, for hun har altid håbet på, at jeg ville flytte hjem til Færøerne igen. Hun blev selvfølgelig glad, for nu ville hun får to børnebørn på skødet til sommer;o) Men så gik det også op for hende, at hendes lille datter ikke ville flytte hjem igen, og den var lidt svær at sluge. Men selvfølgelig glæder hun sig;o)) Jeg har 4 søskende, og vi var alle sammen hjemme til jul hjemme hos min mor, så de fik det at vide, så snart de kom hjem;o) Den næste som fik det at vide, var Anja min søster, hun bor også der, derefter var det min bror Roy og til sidst fik min ældste søster Katrin det også at vide;o)) Mine nevøer Brian, Mark, Magnus og niecen Eir fik det også at vide;o))

Puha! Pludselig var det mange som delte glæden med os og det var dejligt;o))

November 2007

Det er ved at være fredag den 23 og jeg skal snart til julefrokost på arbejdet, hvor vi plejer at give den gas;o) Men problemet er, at jeg ifølge planen ikke ved, om jeg er blevet gravid før om lørdagen den 24, altså dagen efter julefrokosten. Så jeg er havnet i et dilemma – skal jeg bare feste, som jeg plejer? Eller skal jeg lade, som om jeg har det lidt dårligt og derfor ikke drikke mere end et glas vin og gå tidligt hjem? Eller….Hvad fanden skal jeg gøre? ;o)

Jeg har snakket lidt med mine kolleger Karina og Ditte, om hvad jeg skal gøre? De råder mig til at tage en graviditetstest fredag morgen, selv om brugsanvisningen siger, at den viser positiv første dag efter udebleven menstration;o)) Det kan jo være! Viser den positiv, så er det heldigt, men viser den negativ, så skal jeg måske alligevel tage den med ro, for man ved aldrig, og så vil jeg heller ikke have dårlig samvittighed, hvis jeg nu var blevet lidt fuld alligevel, og den senere viste sig at være positiv;o) De skulle nok hjælpe mig med at lyve for resten af kollegerne, for jeg er nemlig elendig til det;o))

Det er blevet fredag, jeg skal først møde kl. 9, men vælger at stå op ved 6.15 tiden. Skal lige have pakket alle tingene til festen, for jeg kan nemlig ikke nå hjem i bad og smukkesere mig inden, så jeg må have det hele med tøj, støvler, tøjletsager, fladjern og det hele;o)

Jeg skal også lige have taget den test, så det gør jeg og smutter i bad bagefter. Under bruseren tænker jeg på, hvor sjovt vi skal have det i aften. Jeg tror ikke, at jeg er gravid eller er jeg? Har godt nok haft mange brystspændinger og følt underlige ting i den nedre region, men det er nok psyken, der spiller mig et puds igen;o)) Nej, jeg er ikke gravid.

Jeg er færdig med at bade, har viklet et håndklæde om mig og et om håret og er klar til at kigge på testen. Daniel er også vågen, han venter inde i soveværelset, mens han roder med computeren;o) Tankerne om festen kører stadig rundt i hovedet, og jeg bliver fuldstændig paff!

Der er to streger på testen!!!

Jeg begynder at ryste, griner fjoget og blinker lidt, inden jeg stille går ind til Daniel;o)) Den er stadig god nok. Jeg griner hele vejen ind og hen til Daniel: ” Skaat? Der er to streger. Der er kraftedeme to streger;o)))”. Han blev super glad, og vi krammede og krammede og kiggede flere gange på testen og grinte. Vi vidste egentlig ikke, hvad vi så skulle gøre, eller rettere sagt jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, Daniel var utrolig fattet og rolig og glad;o) Jeg var stadig i tvivl om den mon var god nok. Blev nødt til at kigge på pakken for at se, hvor tydelige stregerne skulle være? Daniel bare grinte af mig, for som han sagde, så var han temmelig sikker på, at man ikke kunne tage fejl af to fede streger;o))

Det var fantastisk! Vi skulle være forældre;o)) Men hvad skulle jeg gøre med hensyn til arbejdet? Blev nødt til at ringe til Karina, hun skulle møde tidligt, så hende kunne jeg godt være bekendt med at vække;o) Vi sludrede frem og tilbage og til sidst besluttede jeg, at jeg måtte melde mig syg! Der var ” no way in hell”, at jeg kunne skjule noget som helst den dag;o)) Alle ville se det på mig med det samme og det var lidt for tidligt at fortælle det. Så ja, jeg løj den dag og gjorde noget jeg aldrig før har gjort – jeg ringede og meldte mig syg, baseret på en løgn!!!

Juli 2007

Måneden er ved at være slut og dagene nærmere sig til, at næste kapitel i vores liv skal starte. Efter måneders snak og venten er tiden kommet til, at vi nu kan sige: ”Vi er klar til at være forældre.” ;o)

Vi er blevet enige om, at jeg skal smide pillerne, og så må vi se, hvad der sker;o) Vi har valgt ikke at fortælle det til nogen, for man ved ikke hvornår man er heldig, der kan gå måneder eller måske år…

 Velkommen til vores hjemmeside